VOGNPORTALENS VIRKSOMHEDSPOLITIK
KVALITET, MILJØ OG ARBEJDSMILJØ
Virksomheden har som politik at optimere alle interne processer løbende. Målet er at kunne opfylde de krav, som kunder og myndigheder stiller til vores produkter, som vi udvikler, fremstiller, opbevarer og leverer. At opretholde et højt serviceniveau (kvalitet og leveringstider) er vigtigt. Vores samarbejdspartnere er derfor strategisk vigtige, og vi ser det som en vigtig opgave at videreudvikle vore leverandører og deres ydelser.
Inden for områderne produktion, konstruktion og udvikling skal vi som virksomhed sørge for, at vi gennem et stadigt optimerende og forebyggende arbejde samlet set sænker vores belastning af såvel det indre som det ydre miljø. Vi skal blandt andet arbejde med at forbedre udnyttelsen af vores råstoffer og afsøge muligheder for at blive endnu mere effektive.
Virksomheden skal følge gældende lov for såvel det indre som det ydre miljø samt overholde fastlagte forpligtelser.
Gennem uddannelse af medarbejderne skal virksomheden styrke viljen til at tage personligt ansvar i forhold til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i det daglige arbejde.
Ledelsen er ansvarlig for, at virksomhedens politik og mål er forstået, og at begge dele tilpasses og opretholdes på alle niveauer i virksomheden.
Arbejdet med miljø – kvalitet – arbejdsmiljø og økonomi skal gå hånd i hånd og føre til fremgang i virksomheden.